Nymfeparakitter

Nymfekakadu (Nymphicus hollandicus), eller mere kendt som Nymfeparakit, er en papegøjeart. Arten er det eneste medlem i slægten Nymphicus og det eneste medlem i underfamilien Nymphicanae. Nymfekakadu bliver 33 cm lang og vejer 80-100 g. Den lever af frugt, nødder, korn og blomster. Arten er endemisk til Australien, hvor den lever i de fleste biotoper, men altid tæt ved vand. I begyndelsen af sommeren begynder fuglene at yngle. Hunnen lægger 4-8 æg. Rugetiden er 21 dage.

Opdræt

Nymfekakadu er den nemmeste papegøje, man kan opdrætte og derfor er den meget eftersøgt af nybegyndende fugleopdrættere og fugleelskere. Den er ganske let at tæmme og træne, og kan nemt lære at fløjte melodier, men sjældent lære at efterligne ord. 

Der findes flere forskellige varieteter af Nymfekakadu, men de mest normale herhjemme i Skandinavien er; Naturfarvet (Grå), Lutino (Gul med røde øjne), Hvidhovedet (Grå, uden gule og røde farver), Hvidhovedet Lutino (Hvid med røde øjne) samt Isabel (kanelfarvet). Herunder er der forskellige mønstrede varieteter såsom Perlet og Broget. 

Billedgalleri