Paduaner
En let race der menes at stamme fra egnen omkring den italienske by Padua. Den er omtalt i fjerkrælitteraturen så tidligt som i 1600-tallet. Det er en yderst elegant race, med et pudsig fjerdragt, der kan være svær at holde i fin udstillingsstand. Den har en fjerhætte på hovedet der breder sig ud over hovedet som en blød hætte.
Det er ikke den bedste æglægger, den besidder stadig det gamle æglægnings adfærd med at lægge en redefuld for derefter at holde en pause. Rugelysten er dårlig udviklet, og det ses sjældent at en paduaner høne ruger og fører kyllinger. På grund af "hætten" ser den dårligt og skræmmes nemt, hvilket i hønsegården, giver en konstant uro, og mange betragter racen som sky og ikke nem at tæmme. Det er dog ikke helt korrekt, den kan ved rolig omgang gøres håndtam som alle andre racer.
Den findes i både stor race og dværg.
Findes i farverne sort, hvid, blå, perlegår, gråstribet, charmoisfarvet, sølvfarvet og guldfarvet.
Lægger æg på ca 48 g og for dværge ca 30 g
Haner i stor vejer ca 2,5 kg i dværg ca 900 g
Høner i stor vejer ca 2 kg i dværg ca 800 g